Jeg tilbyder undervisning i den meget meditative og afslappende traditionel tantra yoga. Alle yoga stillingerne foregår liggende eller siddende og der er lange afslappende pauser imellem nogle af stillingerne. Det meste af tiden har du lukkede øjne, således at du ikke skal konkurrere med dig selv eller andre og samtidigt have fokus på din krops signaler og dit indres tilstand. Yoga formen bestræber sig på at opøve kroppen i at slappe af i alle de muskler som ikke er nødvendige at bruge i den enkelte stilling. Således frigøres en masse energi. Alle kan deltage uanset alder og formåen. Du vil ikke blive rettet undervejs, da det er dig som sætter dine grænser. Der afsluttes med 15 minutters meditation.